"Selv en rejse på
tusind mil begynder
med ét skridt"
-Lao Tzu

Nærvær

... som leder og menneske

Coaching og faciliteringsforløb

Nærvær i nuet er for dig, der som leder, eller måske nærmere som menneske, ønsker at skabe den bedste udgave af dig selv. En udgave, hvor du er nærværende og tro mod dig selv - og 100% til stede - hvor du har evner og ressourcer fra en uudtømmelig kilde: Livet i sig selv.

 

Når vi opnår at være nærværende, får vi ofte mere indsigt i os selv, mere overskud, balance, indre ro, større gennemslagskraft og rummelighed. Generelt oplever de fleste ydermere et positivt skift i humør og livssyn. Nærvær i nuet giver en stærk tilstedeværelse overfor udfordringer eller opgaver, som giver styrken til ikke blot at stå i men at være selve "stormens øje".

 

Når vi er nærværende, hvad enten det er derhjemme, på arbejdet eller når som helst, åbner vi op for både det stærke intuitive potentiale og den naturlige person vi i virkeligheden er. Som regel bringer det en tilstand af dyb taknemmelighed med sig, og hvem vil ikke helst arbejde sammen med én, der er taknemmelig?

 

Jeg arbejder ud fra den tese, at hvis folk var nærværende, ville konflikter håndteres inden de overhovedet opstod. Det er svært, for de fleste, at optrappe en konflikt, når man er nærværende og taknemmelig. Indsigten i sig selv giver også indsigt i andre, og skaber en større rummelighed overfor andres adfærd og handlemønstre.

 

Og så er det naturligt afstressende. Med fokus på nuet, er det praktisk talt umuligt at være stresset. Så snart vi er helt til stede, forstår vi som oftest hvorfor vi er stressede og kan handle fri for hæmmende tanker eller bekymringer. Nærvær giver en naturlig rolig tilstand, som du tager med hvor du end er. Og praktiseret nærvær over længere tid er en naturlig vaccine mod stress.

 

Kort sagt

Coaching og facilitering i nærvær er med til:

  • at skabe indre ro
  • at skabe overskud
  • at give større selvindsigt
  • at skabe større rummelighed
  • at opbygge større gennemslagskraft
  • at nedtrappe konflikter

For mere information...

Få mere information om nærvær. Ring eller skriv allerede i dag.

Klik her >

 

© Copyright 2008, Egil Rausner - Alle rettigheder forbeholdt